Antibiotika politik

Vores holdning er klar. Det bør din også være

  1. Dyrlægehuset arbejder aseptisk således vi kan undgå antibiotika ved langt de fleste operationer, tandbehandlinger mv. Det er mere tidskrævende, men vi kan sammen reducere antitiobikaforbruget.
  2. Antibiotika kræver faglig indsigt og udleveres ikke uden undersøgelse af dit dyr og journalisering. Det er dels et lovkrav, men også moralsk forkasteligt at udlevere antibiotika blindt.

Antibiotika er receptpligtigt af en god grund og problemet omkring antibiotikaresistens stiger fortsat.

Vi ønsker at gøre vores til, at vi fortsat kan behandle både syge dyr og mennesker i fremtiden.

Receptpligtige produkter kræver, at dyret er undersøgt og at udleveringen sker efter en dyrlægefaglig vurdering.

Mange tror fejlagtigt, at antibiotika kan kurere alt, men det er ikke sandt.

Antibiotika virker ikke ved virusinfektioner, svampeinfektioner og antibiotika virker forskelligt og kræver forskellig varighed af behandling for effekt.

For at modvirke antibiotikaresistens kræver det en faglig vurdering.

Vi anbefaler dyrkning og resistensbestemmelse, så vi kan sikre, at vi behandler optimalt. Det sikrer, at vi vælger den rigtige antibiotika og dermed den rigtige behandling til dit kæledyr.

Vi holder os opdateret omkring forskning og aktuel udvikling på området, så du kan være tryg ved, at dit kæledyr får den mest optimale behandling.

Den Danske Dyrlægeforening har lavet en informationsfolder med mere viden om brug af antibiotika, samt 2 foldere om antibiotikaresistens.