Vaccination hos dyrlægen
Dyrlægehuset Randers logo

Vaccination hos dyrlægen

AF: DYRLÆGE SVEND ERIK GARBUS DYRLÆGEHUSET RANDERS

Publiceret 21. april 2018 (Randers Amtsavis og Aarhus Stiftstidende)

Et af de helt store dilemmaer for en dyrlæge i venteværelset er jo altid om man skal ned og hilse på hunden som det første eller om man skal aflevere et solidt og tillidsvækkende håndtryk til ejer.


Nuvel, den firbenede for enden af linen tager det nok ikke personligt hvis jeg hilser på ejer først. Men omvendt er det vel hunden der skal være i centrum og det kræver også god førstehåndskontakt og en smule tillid inden det kære dyr bedes hoppe op på vægten i venteværelset og siden undersøgelsesbordet. Det sidste kræver ofte et lille løft af de små sprællende ben.

Uagtet dette er mange hunde glade for at komme til dyrlæge. Jeg forstår godt dyrlægeskrækken og sammenligner med de tobenedes tandlægeskræk.


Dog er enkelte hunde selvfølgelig ikke så glade for at komme til dyrlæge. Klog bliver man jo af skade og brændt barn skyr ilden og her kan man gøre nok så meget og der vil stadig være afslørende spor fra kløerne henad vinylgulvet når hunden slår bak eller anker på ruten ind mod onkel overgrebs undersøgelseslokale. Trods godbidder og andet godt bliver den gode stemning hurtigt ødelagt med en temperaturmåling eller ved synet af de blå undersøgelseshandsker.


Normalt hilser jeg faktisk på hunden først.  I hundeøjenhøjde og lader den firbenede snuse til mig, hvorefter jeg hurtigt hilser på ejer.


Jeg husker en ældre herre i Norge med marineblå sømandskasket, hvor jeg hilste på den let støvede sorte labrador først. Da ejer hørte min ikke accentfrie stemme forsøge sig på norsk lyste han op og udbrød med bred stemmeføring: ”Du er jo dansk,  jaaamen- goddaaag”. Jeg hævede mig op og kiggede med et smil ind i de slørede gråblanke øjne, som lyste mod mig under kasketkanten. Manden havde svært ved at finde et fast holdepunkt med øjnene og det gik i det samme op for mig at manden var blind. Han sad og knugede snoren til sin hund med en stor hånd som var mærket af hårdt fysisk arbejde. For enden af den nu let slidte gråhvide retrieverline sad hunden, som var en 4 år gammel hanhund. Indy, som den hed, sad trofast ved mandens side sad og vippede øjenbrynene op til den ene og den anden side mens den viste sin røde tunge. Jeg greb mandens hånd og trykkede den og sagde. ” Ja, det er akkurat det jeg er og der er gammel dansk inde i konsultationen”. ”Fy føj” udbrød Nordmanden ovenpå den besked i et stort grin. 


Manden var godt bevendt trods manglende syn og fulgte med, men gik i stå med knæene op ad hæve-sænkebordet og udbrød ”Skal han op på bordet?”. Labradoren var godt opdraget og sprang hurtigt op på bordet. Jeg hentede en af stolene i lokalet og fik den hurtigt sat bag ved manden og tilbød ham at tage plads, hvilket han var godt tilfreds med. Jeg hævede bordet en smule satte mig selv ned på en stol foran hunden med siden til ejer. Normalt har man 20 minutter til et sundhedstjek og vaccination, men manden var min sidste patient på dagens liste og det var hyggeligt at snakke, så jeg skubbede administrationsopgaverne, der ligger efter klinikkens åbningstid, i baghovedet og brugte god tid. Vi snakkede om hans sømandstid og rejser og hvor jeg kom fra osv. Manden havde mange danske venner og kom ofte til København. Mens vi talte om løst og fast fik hunden sin sundhedsundersøgelse.


For manden her er vaccination og sundhedstjek af hans hund naturligvis vigtigt af flere grunde. Dels er Indy en rejseledsager, senest var han med i Spanien, og her må mikrochip fungere og hunden have opdateret rabiesvaccine. Vi talte også om behandling mod dværgbændelorm ved genindrejse til Norge eller rejse til Finland fra et andet land, som har denne parasit. Det har vi f.eks. her i Danmark. For danskere betyder det at man skal tænke på ormebehandling ved indrejse til Norge eller Finland og enkelte andre fjerne EU-lande og behandling skal foregår 1-5 dage før indrejse.


Til sundhedstjek spørger jeg altid ind til hvordan det går med hunden, kost, vaner, trivsel i familien. Herefter vil jeg foretage en klinisk undersøgelse af dyret, som indbefatter et kig ind i mundhulen, kig i ørene og inspektion og palpation af hele hunden. Kort sagt en undersøgelse fra snude til halespids. Jeg lytter til hjerte og lunger og lytter efter om jeg kan høre to klare hjertelyde uden mislyd samt en klar lungelyd.


Det anbefales at man vaccinerer en gang årligt for voksne dyr over et år. En hvalp vil man typisk vaccinere for første gang som otte uger mod parvovirus, eller en kombivaccine, hvor denne indgår. Siden revaccinerer man hvalpen som 12 uger mod hundesyge, parvovirus, leverbetænnelse og kennelhostevirus. Vaccinen placeres under huden og kan derfor sjældent mærkes hvis man bruger en lille fin kanyle. Som 16 ugers vaccinerer man for tredje gang. På hundens 1 års fødselsdag  vaccineres igen – dette er basisvaccination og de internationale vaccineanbefalinger. Herefter vil hunden være dækket mod de tre første sygdomme i 2-3 år.

Kennelhosten er en 1-årig vaccine så efter basisvaccination vil man derfor ofte kun vaccinere med den brede vaccine hver tredje år og ellers kun indgive de 1-årige vacciner som f.eks. kennelhoste. Mange vælger også at vaccinere mod leptospirose, en bakterie, som kan smitte via rottens urin og give meget alvorlig og akut nyresygdom. Vaccinen skal gives to gange med en måneds mellemrum og vedligeholdes hvert år. Kennelhoste kan man også vaccinere for via en næsevaccine– denne immuniserer direkte i luftvejsslimhinden, man opnår en bedre beskyttelse. Næsevaccinen beskytter også mod den bakterielle komponent af kennelhoste, som kan ramme ovenpå virusdelen.

Katte skal også vaccineres. Her vaccinerer man typisk mod 3-5 forskellige og alvorlige kattesygdomme i en kombivaccine. Man vaccinerer man også ildere og kaniner mod forskellige sygdomme.


I fin form og stille og roligt forlod Indy klinikken, tålmodigt ventende på sin ejer.


Åbningstider

Man-fredag: 08.00-17.00

Lør-søndag: Vagt

Helligdage: Vagt