Noget af det bedste jeg vidste som barn var spaghetti. Der skulle gerne være helt tåget af damp i køkkenet når vandet klaskede ned i håndvasken og blev hældt fra spaghettien. På tallerkenen skulle de ligge som friske orme og spaghettien blev ikke rullet rundt om en gaffel på en ske, som senere kærester sidenhen lærte mig det, men skulle skovles ind i gabet som en hval der spiste krill eller som en labrador, for hvem et måltid skal indtages, som var det det sidste. Tomatketchuppen var en nødvendighed for den fulde umami-oplevelse, men også den sværeste øvelse at udføre i praksis. Den kolde glasflaske med den sødrøde sirup skulle altid lige have et par bestemte klask på bagenden og et par ryst før flasken spyttede ud. Det var stort set altid umuligt at få den korrekte mængde i først rystekast trods min rutine. Enten blev det for meget eller også blev det alt for lidt.

Jeg iagttog i øjenkrogen den 10 sekunder korte seance hvor min klient i konsultationsrummet resolut aftog trådgitter på kattetransportkassens forende og i et svuptag tiltede kassen på hovedet over undersøgelsesbordet. Med en arm inde i hvepsereden af klør og med to korte rystekast røg katten ud og stod nu lidt forpjusket midt på mit undersøgelsesbord med kaffekop store øjne, hvæssede klør og virrende knurhår. Katten havde lagt ørene tilbage, rejst børsterne og sendte både dyrlæge og ejer et meget skuffet blik der fik os til at sænke nakken og fryse vores bevægelser. Med spillende kattemuskler og gnistrende knurhår kunne halen have dirigeret et helt russisk kammerorkester, som dog her blot førte vores øjne nervøst, men taktfast skiftevis fra højre til venstre.

Transporten havde trods de 10 minutter i bil helt sikkert føltes for katten som en længere pinefuld rejse via den transsibiriske jernbane og med de to pacificerede tilskuere flød katten hurtigt derefter med tyngdekraften som kviksøl af bordet og mavede sig de få meter som en odder ind i sin hule under en af de skærmende stole i lokalet. Transport og indtagelse, medtagelse og udtagelse af katte fra transportburet kræver lidt tålmodighed og det ovennævnte eksempel er ikke til efterfølgelse, men nærmere et kendt skrækbillede fra klinikker uden fokus på kattevenlige besøg hos dyrlægen. Derfor har jeg i denne klumme lavet 10 gode råd til hvordan I gør turen lidt bedre for jeres mis i forbindelse med transport og besøg til dyrlæge. Det skal siges den lille kat blev rolig ved lidt nus på hoved, kindben og tænder, men det tog lidt længere tid i det konsultationen også blev brugt til hunde.

I dag findes der flere moderne dyreklinikker med eget kattekonsultationsrum og venteområde for katte. Selv har vi gjort meget ud af denne del på klinikken jeg arbejder og med tidligere tiders katteklinikmanagement in mente er det ofte en fantastisk oplevelse for både dyrlæger og dyreejere at opleve en funktionsdygtig kattekonsultation i aktion, hvor kattene slapper mere af og gør hele oplevelsen god for kat, katteejer og det veterinære personale.

Mine 10 råd til transport af katte

• Køb din egen transportkasse, indret den som ”kattehule” derhjemme i stuen. Det vil så være en del af kattens territorium du tager med når I skal i byen. Lånte kattekasser kan være skræmmende og lugte af bange kat.

• Vælg en transportkasse du kan tage overdelen af uden støj. Dyrlægen kan lave mange undersøgelser mens katten sider i trygt i bunden.

• Brug transportkassen som en hyggelig hule til din kat. Indret den blødt og læg evt. et tæppe over, still den lidt op i højden, så katten kan lide at være der. Din kat vil opleve at den har sit territorium med på tur, når kassen skal bruges til transport. Lad kassen altid stå fremme.

• Hver kat skal have sin egen kasse. Hvis katten bliver stresset under transporten kan der opstå aggression mod den anden kat, usikkerhed kan smitte fra den ene kat til den anden når de er i samme kasse. Moderkat med killinger kan selvfølgelig med fordel transporteres sammen.

• Kassen transporteres sikrest på gulvet bag passagersædet eller på gulvet foran. Ved en kollision vil en kasse spændt fast i sele nemlig nemt blive revet itu.

• Når du ankommer til klinikken, anbefaler jeg, at du lader din kat vente i bilen, mens du tjekker at der er fri bane i venteværelset. Læg gerne vores katte tæppe henover transportkassen for at skabe et trygt miljø.

• Det er okay at bede hundeejere om at deres hund ikke snuser ind i kassen. Din kat ved jo ikke at deres hund er en sød og rar hund.

• Lad din kat komme ud på egen hånd inde i konsultationen eller tag                                                overdelen af kassen af. Træk aldrig katten ud af kassen.

• Har du flere katte derhjemme? De andre kan blive bange for den kat der har været til dyrlæge da den lugter fremmet og opfører sig måske anderledes.

Tips: Tag en klud og gnid mod kinderne på de katte der er hjemme, tag derefter den samme klud og gnid den hjemkomne kat over kroppen, så blandes duftene igen, og katten bliver lettere accepteret.

• Har din kat allerede haft en dårlig oplevelse med transport? Så kan klikkertræning være en god hjælp. ”Klikkertræning af Katte” af Karen Pryor kan lånes på biblioteket. Spray evt. transportkassen med Feliway 15 minutter før afgang, det kan berolige din kat.