Tamlins dårlige øje og skarpe næb
Dyrlægehuset Randers logo

Tamlins dårlige øje og skarpe næb

AF: DYRLÆGE SVEN ERIK GARBUS, DYRLÆGEHUSET RANDERS

Publiceret 24. juli 2018 (Randers Amtsavis)

Man ved aldrig hvad der gemmer sig under lagenet på et bur, et lagen som ejeren trækker af som var vedkommende en spansk tyrefægter der slår sin røde dug ud til siden for en tyrs angribende horn og klove. Under lagenet sad denne gang bare lille søde Tamlin, der var en 3 år gammel undulat.


Tamlin kiggede ud på mig gennem tremmerne på sit jernfort, hvorfra han med kløerne om sin siddepind bestående af et godt brugt v-formet stykke birketræ holdt skarpt øje med min færden. Jeg mener at kunne høre et lille fnys gennem de to små næsebor i den gasblå næbbasis, hvilket vidnede om at han var en rigtig undulat af hankøn.

I tillæg til dette fremviste han sin overlegne maskulinitet ved at løfte sine gulgrønne nakkefjer op i en faretruende advarsel og med fremskudt bryst blafrede han lidt med de to små fjerede vingestel. Man kunne se det lille hjerte slå i brystet når hænderne nærmede sig døren til buret. Når landgangsbroen til hans jernfort var sænket og første bølge af indtrængere i hans borg synede, her bestående af 5 blege fingrespidser, ville han eksplosivt igangsætte ture rundt i buret som en motorcykelartist i en kugleformet stålburs arena. Og der sad så Tamlin i sin ”Globe of Death” og ventede på at dette ville ske og kom med faretruende tweets mod dyrlægen. Trods sine knapt 40 grams kampvægt skulle man vare sig for at stikke sine tynde akademikerfingre ind til den lille fugl, som agtede at forsøge at knække dem som sprøde saltstænger, hvis han blev fanget.


”Bliver du ofte bidt?”, spørger mange mig om, i en tone der lyder, til at det må være en både normal og accepteret del af jobbet. Som dyrlæge for primært tamme dyr er det faktisk sjældent eller stort set aldrig. Udover at få overdraget træktorvet til en hest svedende af brunst er katte suverænt de farligste dyr, hvor man altid skal tænke sig om. Jeg har selv tre katte: Winston, Fister og Lillebror og jeg ved at katte er engle hjemme, men at de kan blive nogle værre djævle ude. Derfor tager man naturligvis sine forholdsregler og indtil andet er bevist, bliver alle de søde dyr med skarpe klør og tænder mistænkt som en potentiel case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde. En sjælden gang bliver en stor ubalanceret kamphund på 40 kg sluppet fri i konsultationen fra en ejer der mente det var på sin plads at jeg undersøgte tænderne få cm. fra mit ansigt. Man er hurtigt ude af konsultationens bagdør med en lille sveddråbe på panden let pustende med ryggen op mod døren man forlod, og man tæller til 3.

På 3 bliver en håndgranat bestående af halsbånd, snor og mundkurv kastet ind gennem en åbning i døren, som hurtigt bliver lukket igen.

Men jo jeg er blevet bidt, sparket og været i farlige situationer, men ligesom katten tror jeg dyrlæger har det med at have 9 liv.

Undersøges det skulle den lille fjerkost jo. Tamlin havde nemlig fået et dårligt øje, som han havde gået med i nogle dage og det var  på høje tide at få set lidt nærmere på den sag.


Tamlin tog godt for sig med næbet på indersiden af den yderste del af min pegefinger. Han sad som en isvaffel i min venstre hånd og broderede en flot kantbort af hvide vinkler i min hårdtprøvede fingertip.

Tamlins kampgejst fejlede ikke noget, men han var bestemt ikke rask. Hans venstre øje var som limet sammen og i samråd med ejerne fik vi blødt det op med lidt lunkent saltvand. Slimhinderne på indersiden af øjenlågene så meget røde og hævede ud og der var lidt gulgrønt pus, som tegn på infektion.

Med en lille steril vatpind lykkedes det at få lidt materiale fra øjet på Tamlin, og vatpinden som har et lille plastlåg for enden blev stukket i et lille rør med vækstmedium.


Vi sendte prøven ind til dyrkning hos et tysk laboratorium og jeg ordinerede nogle dages behandlinger med et smalspekret antibiotikum til øjet samt smertestillende og betændelsesdæmpende medicin i dråbeform i næbbet.

5 dage senere kom Tamlin atter på klinikken til kontrol. Øjet var her blevet lidt mindre hævet og han kunne se en smule ud af det. Til alles lettelse kunne vi lade ham blive i buret. På dag 10 var øjet helt frisk, men vi kunne se at han havde en udvækst fra nederste øjenlåg, som gik op over øjet.


Jeg tænkte og forklarede at dette sikkert havde været årsagen til infektionen i første omgang idet gevæksten var ligesom en støvfanger. Svaret på den bakterielle undersøgelse af øjet viste da også en skøn blandingsflora af bakterier typisk hjemhørende i fuglefækalier. Udvæksten er det man kalder en proliferativ konjuntivitis og i samråd med ejerene valgte vi at gå efter at fjerne den lille tumorlignende sag kirurgisk under bedøvelse.

To dage senere sad Tamlin atter som en vaffelis i min venstre hånd inde på klinikken, men denne gang i forbindelse med den planlagte operation. Tamlin fik en lille dykkerklokke over hovedet, hvorfra anæstesigas og oxygen forsynede den lille hidsigprop med tilstrækkelig narkose. Jeg havde godt og vel 60 sekunder til at skære før det lille kræ vågnede op igen. Med lup for mit øje og med meget fine instrumenter blev årsagen til øjenbetændelsen fjernet. Kort tid efter var Tamlin tilbage på vingerne i sit bur og havde nu frit udsyn til dyrlægen og resten af verden.

Tamlin kom hurtigt til hægterne og er nu ved godt mod og tilbage i vante rammer. I hans optik vandt han selvfølgelig over dyrlægen til sidst, men vi vandt over hans dårlige øje, som nu våger over hjemmet fra jernfortet præcis så godt som det andet øje.



Åbningstider

Man-fredag: 08.00-17.00

Lør-søndag: Vagt

Helligdage: Vagt