Juleeventyr - Nordlys, rensdyr og julekugler
Dyrlægehuset Randers logo

Juleeventyr - Nordlys, rensdyr og julekugler


AF: DYRLÆGE SVEND ERIK GARBUS, DYRLÆGEHUSET RANDERS

Publiceret 22. december 2018 (Randers Amtsavis)

Julevejret i Danmark føles nogle gange som at stikke fødderne i et par våde uldsokker eller bide i en blød peberkage. Vejret bliver dog straks mere juleagtigt om sprang vi ombord på julemandens tjæreduftende kane og suste op i de tyndere luftlag. Her hvor skyerne fryser til rimfrost i mulehårene på rensdyrene og i julemandens bryske og vejrbidte ansigt med iskrystaller i skæg og øjenbryn. Det er godt med tørre uldsokker og huen må trækkes godt ned om ørene. Halstørklædet må surres godt rundt om næse og kinder og de blanke øjne knibes godt sammen mod vindsusene som skubber sneen hvirvlende rundt i luften.

Vi er usynlige i julemandens kane af træ og jernmeder som knager og hviner i frosten og fra julemandens krogede fingre i skindluffer lyder piskesmæld susende over hovedet på klovdyrene så bjælderne i læderbælterne om rensdyrenes halse synger i mørket. Vi passerer mange fly, men kun det bølgende grønne nordlys er bevis på at vi er fløjet forbi. Det er godt at have en tyk frakke på og støvler af rensdyrskind til turen fra det østjyske over Kattegat og videre over de norske og svenske bjergkæder mod nord. Kviksølvet i glastermometret synker og synker under den lange tur i snestormens ensomhed. Vi må flyve 2500 km helt op til Nordkalotten hvor vi vender rundt i en halvcirkel ud for Nordkaps høje lodrette klippekyst med udsigt over de sorte bølger i det arktiske hav med ekko fra de store hvalers sang, hvor de ældste er født i Napoleonskrigenes tid. En hvalsang der blander sig med stemmerne fra de mange forliste sømænd som vandrer over det skummende og iskolde Atlanterhav.

Vi lander oppe i det øde Lapland i Finnmark i det nordligste Skandinavien. De lave birketræer står bøjede som flitsbuer under dynerne af tung sne som glimter og gnistrer af frost i lyset fra kanens lanterner. Frostrøgen stiger op fra rensdyrspandet. Alt er stille med undtagelse af rensdyrenes bjælder og klove som graver efter rensdyrlav under sneen. Vi er i samernes hjem kendt for sit nordlys, farverige dragter og rensdyrdriften. Her er skiene opfundet og her finder julemanden sine bedste trækdyr. Det er i denne egn, hvor byerne hedder: Kautokeino, Karasjok og Kiruna, at historien tager sit udgangspunkt.

Her tales samisk, som er beslægtet med finsk og estisk og hvor disse folkeslag har rødder i de sibirske sletter i det nuværende Rusland. I november måned, som hedder skumringsmåneden på nordsamisk, går solen endeligt ned for sidste gang det år og efter en intens arktisk sommer går naturen i dvale. I december måned, som hedder julemåneden på samisk, er her nattemørke døgnet rundt med en lille lysdæmring midt på dagen og temperaturen er ofte omkring de minus 20. Samlingen og flytningen af de store rensdyrflokke ved hjælp af snescootere og hunde er overstået og årets slagtning ligeså. Selvom her er bælgmørk er her er alligevel ofte meget lys og den hvide sne lyser tundra og fjelde op i et skyggespil med hjælp fra månen, stjernerne og nordlyset. Nogle mennesker trækker som fuglene mod syd, mens andre overvintrer og rider mørket af og venter på sommerens midnatssol og evige lys. Men nu ligger sneen højt langs vejene og kræver firhjulstræk og pigdæk på de mange lange køreture ud til de små gårde med kvæg og får, som også findes heroppe og som naturligvis kræver jævnlige dyrlægebesøg. Vi må altså så langt nord på for at finde de sande juleeventyr og i denne søde juletid skal I ikke snydes for en sand lille julehistorie.


I mit arbejde som dyrlæge i Finnmark, i den norske del af Lapland, lyste skærmen på min vagttelefon en dag op og telefonens vibrerende summen på skrivebordet på veterinærkontoret kaldte på dyrlægen. I telefonen lød stemmen af den bekymrede ejer til den 8 år gamle hund Čahppe. Čahppe betyder sort på samisk og han var en dygtig rensdyr hyrdehund og en klassisk elskovsblanding bestående af laphund og forskellige racer af stående hund, trækhund og efter sigende grævling og ræv. Alt i alt var Čahppe en ægte fjeldhund og derfor meget sjældent syg. Čahppe kom til dyrlægen hele vejen fra Karasjok sammen med sin bekymrede mor, da han havde fået ondt i julekuglerne. Mens familien havde tilbudt Čahppe at komme indenfor i den hårde frost, havde han, halvsær som han var, helst villet være ude og sidde på sin ynglings plads, sædet på en af familiens snescootere.

Desværre for Čahppe havde vejret i Finnmark og særligt Karasjok i disse dage været ekstra koldt med op mod minus 30 grader og det gik da heller ikke være eller bedre end at han fik en meget grim forfrysning i pungen og testikler på grund af nærkontakten med det kolde snescootersæde. Efter en nærmere klinisk undersøgelse stod det klart at den var helt galt med den ene mere lavt hængende julekugle og den stod formentlig ikke til at redde. En scrotektomi (fjernelse af juleposen) og kastration var derfor nødvendigt.

Operationen var vellykket og Čahppe lod sig ikke til at mærke med forandringen og har det i dag aldeles glimrende og ofte på snescootertur og hjælpe familien med rensdyrs driften. Jeg har desværre ikke noget billede af Čahppe og han har derfor, som mange andre hunde, indprentet sig for mit indre øje og gemt i mit lille smykkeskrin af minder inde i mit hjerte. I mangel på et godt billede af Čahppe har jeg derfor fundet et efter sigende billede af Čahppes langt tilbage tip-tip-tip oldefar eller længere tilbage.

Mens du fejrer jul sidder Čahppe formentlig på snescooteren og spejder ud i mørket efter julemanden med rimfrost på øjenvipperne og beskytter familien mod den samiske julenisse som ikke er helt så hyggelig vores egen julemand i det han kan finde på at drikke blod, hvis der juleaften ikke er hentet rigeligt med vand ind i teltet og ryddet for sne foran teltets indgang. Den samiske julemands kane er nemlig trukket frem og af bjørne og mus og af hensyn til musene må sneen altså være gjort helt jævn og fin

.

GLÆDELIG JUL

Åbningstider

Man-fredag: 08.00-17.00

Lør-søndag: Vagt

Helligdage: Vagt