Hvor langt skal vi gå
Dyrlægehuset Randers logo

Hvor langt skal vi gå?

- 3D printerens indtog i dyrlægepraksis.

AF: DYRLÆGE SVEND ERIK GARBUS, DYRLÆGEHUSET RANDERS

Publiceret 27. okt 2018 (Randers Amtsavis)

Blødt varmt flydende plast i kraftige neonfarver, farver som minder om smagen af utallige syrlige æbleshots indtaget til en fest i provinsen, blev trukket i lige skarpe linjer, i rasende tempo, som halvkrystalliseret karamel, lag for lag over en kold plade af glinsende sortlakeret plast. 3D-printeren var som en konditor der ville få enhver dommer i ”Den Store Bagedyst” til at løfte øjnene og lægge hovedet på skrå og med mundvigende nedad nikke anerkendende. Selve printerhovedet for som en danser over det sorte dansegulv i lilla futuristisk lys og ud fra hovedet trak printeren plasten bestemt i lige linjer, korte og lange, med matematisk geometrisk præcision så trådene blev til noget som tog sig ud som noget genkendeligt. Lydene var elektroniske og en mellemting mellem en gammel træt støjende 90’er harddisk og en klagende laserprinter. Duften var af svag sød-syntetisk brændt plast.


















Plasten skiftedes nu for mit indre ud med et biologisk materiale. Fra dysen dannedes nu implantatet, et lille stykke knogle, som en drypsten, dannet af mælkehvidt pulver af biologisk nedbrydeligt materiale. Pulver med mindelser om et kosttilskud af benmel. Patienten, en hund af stor race, havde netop fået konstateret en tidlig form for knoglecancer på Dyrlægehuset på Sallingvej 5 og opdaget på vores CT-scanner. Planen var at vi udskiftede knogledelen med de aggressive cancerceller til nyt stykke sundt knoglevæv. Skalpellen var udskiftet med CO2-laser, som ville kunne skære huden nænsomt og blidt. Suturerne var som de altid har været, gennemsigtige, let spændstige og netop kun strammet så meget at de to hudflapper kunne mødes og der ikke er spænding. Kirurgisk finish. Den bekostelige operation var blevet billigere nu, da 3D-printere og materialet var dalet i pris og patienten havde sundhedsforsikring, således klinikken havde mulighed for at lave dette indgreb.


”Alexia – tell me a joke”. Med et lyste et hvidligt og blåligt LED-lysbånd op som en halo på yderkanten af den 25 cm høje cylinderformede sorte AI-enheds øvre kant. Cylinderen, som ligner en højtaler, hedder Alexia og er en af de utallige ”Artificial Intelligens” enheder, som man kan udstyre sit hjem med.” What did the shark say when he ate the clownfish? This tastes a little funny” summede den runde cylinder med behagelig kvindelig GPS-stemme.

Forleden var jeg til åbent hus på Grundfos i Bjerringbro, hvor min ældre bror Mathias arbejder som elektro-ingeniør med blandt andet intelligente netværk, hvor også 3D-print og denne teknologis muligheder udforskes. Virksomheden, som beskæftiger 3000 ansatte i Bjerringbro lidt vest for Randers, åbner med års mellemrum op for den nysgerrige omverden. Som familiens eneste søn ud af 6 drenge, som var interesseret i dyrlægefaget, føler jeg mig nogle gange som den mindst kloge i det blandt andet min lillebror arbejder med magneter med en PhD i fysik og min storebror siden han var helt lille på mine forældres dyrehospital på Sallingvej 5 i Vorup løste enhver teknisk udfordring med en lethed og elegance, som jeg altid har beundret. Vi havde den aftale at jeg hjalp med at skrive hans stile på gymnasiet og han hjalp mig med mine fysikafleveringer. Det blev nok aldrig opdaget på Paderup Gymnasium.

Min viden indenfor pumper er nok desværre begrænset til hjertets anatomi og fysiologi og tilhørende blodkar. Så jeg tænkte at der udover åbent hus arrangementets traktement bestående af blå hindbærsnitter drysset med hvidt krymmel samt en kaffe nok også bød sig noget til den mentale rygsæk og ikke bare maven. Noget som jeg kunne inspirere mig i mit arbejde som innovativ smådyrsdyrlæge.


Mine øjne blev store som en kats hvis blik har opdaget fugle udenfor vinduet da min bror tog mig forbi afdelingen for 3D-print. Straks efter stod jeg sammen med en ung mand, som var lærling og havde godt kendskab til 3D-printere. Han lænede sig op af 3D-printeren, som var det en Mercedes han lige havde købt på børnepenge og lån med gearing i den Danske Bank. Han hævede hagen lidt mens han nikkende udtalte at han havde printet sin egen 3D-printer hjemme og det fik mig til straks at spørge om han kendte til om det var ægget eller hønen der i sin tid kom først. Dyrlægen ved jo at der har været æg meget længere end høns, hvilket han måtte tænke lidt over mens jeg gik videre til en skål med de mange forskellige udprintede plast dele. Jeg vendte mig mod min gamle fader, Erik Garbus, som selv er dyrlæge og spurgte med store øjne, som en lille dreng i en slikbutik der ønsker noget fra hylden over børnehøjde: ”Tror du vi kan printe knæproteser på den her?”. Den gamle dyrlæge sænkede øjenbrynene og sukkede dybt over sin ivrige troldmandslærling. Jeg var opslugt – hvad kunne vi bruge denne 3D-printer til i veterinærmedicinen? Den unge lærling i 3D lænede sig fortsat op ad sin printer. Han havde en kæreste som var sygeplejerske og han mente helt bestemt der var mange materialer som kunne bruges og vi faldt i snak om mine mange spontane ideer.


Kombineret med forskellige typer scanninger ville man kunne printe træningsmodeller inden operation. Ikke kun modeller, men også kunstig knogle ville kunne printes. Til vores mange tandpatienter kunne vi måske printe tandkroner og hvad med at printe et biologisk skelet, hvor stamceller kunne vokse til hjerter og nyrer til hunde og katte. Vi kunne også printe små ting i klinikken som vi henad vejen kunne have brug for. Herved ville der være kort fra ide til produkt. Vi kunne også printe et nyt næb til fugle, afstivende elementer til frakturer (brækkede knogler) og måske printe nye hjerteklapper til de mange hunde vi hjertescanner og hvor medicinsk behandling er vores eneste sikre værktøj for nuværende i veterinærmedicinen.


Jeg tog mig et syrligt bolche fra inderlommen af min jakke og kigge ud af vinduet på bilen mens 3D-printeren for mit indre øje lagde endnu et lag til det Grundfoss logo, den var i færd med at printe. Udenfor bilvinduet for markerne forbi med kvæg i sorte og hvide farver. En kikkede op mod bilen nysgerrig som disse dyr er. Engang var alle dyrlæger kvægdyrlæger og opfandt banebrydende kirurgiske instrumenter ude i Langå, og endnu tidligere hestedyrlæger for de mange tusinde heste i forsvaret. For mit indre øje printede der sig et stort net af muligheder som nutidens smådyrsdyrlæger burde kunne udnytte. Jeg skubbede bolchet over i den anden side af munden og drømte om mulighederne. Den gamle dyrlæge som kørte bilen læste mine tanker og spurgte: ”Men hvor langt skal vi gå?” 


Åbningstider

Man-fredag: 08.00-17.00

Lør-søndag: Vagt

Helligdage: Vagt