Arktisk gæst - Dyr og depression
Dyrlægehuset Randers logo

Arktisk gæst: Dyr og depression


AF: DYRLÆGE SVEN ERIK GARBUS, DYRLÆGEHUSET RANDERS

Publiceret 1. december 2018 (Randers Amtsavis)

Det kan ikke være anderledes end at denne klumme kommer til at handle om en sule. Jeg indrykker hermed en sukrolog i avisen om denne nordlige fugls eftermæle. Trods sit ringeagtede hverv som småfisker og krogede lavstammede statur og ålenakke havde den en aura af nordlys og kastede ved sit livs solnedgang en stor skygge af sorg ned over alle som kendte sulen.

Vor arktiske gæst, sulen på Christiansø er ej mere, men den formåede i perioden 2012-2018 at blive en folkekær skikkelse ude på klippeskærene i det yderste Østdanmark. Jeg kendte ikke sulen personligt, men jeg var som andre blot en tavs iagttager af dens stille liv på mine besøg til Christiansø. Men jeg så den ofte og jeg nød synet. Indløbende til sin landingsplads på den ujævne mole på øens eneste havn kom den der på stive vinger. Ofte højt knurrende som en bidsk lille hund, så alle vidste besked at sulen lagde an til landing.

Tit havde den med sig et lille stykke siv blafrende fra næbvigen. Vaklende ned af himlens usynlige trappenedgang mod landjorden bremsede den lidt aparte op i alt for høj fart og med sine store svømmefødder foran sig og den salte bløde havgus mellem sine spredte svingfjer. Denne arktiske fugl af lige dele rimfrost og blå gennemsigtigt havis var helt klart malplaceret herude på Christiansø idet suler for det meste færdes nord for polarcirklen med nordlys om vingerne om vinteren og midnatssol om sommeren. Og sådan så man ofte sulen. Den ankom i en lidt for hurtig landing og med bagudrettede slag op mod vindmuren gjorde den de sidste luftøvelser med en lodret yndefuld nedstigning som en balletdanser og på samme tid med en helikopters præcision. Sulen havde sin helt egen stil. Turen gik ned mod en aluminiums el-stander med fire blå strømudtag. De sidste få cm ned mod landjorden foregik med en særlig kærlig knurren. Yndefuldt og stille og kærligt blev det svævende siv fra næbbet lagt forsigtigt ned på den noget kaotiske rede og så begyndte den klakkende lyd af sulens næb, som blev slået op af aluminiumsstanderen i bare begejstring for at være tilbage sammen med sin elskede og sulens eneste holdepunkt i hverdagen - sin el-stander med de blå strømudtag. Et par gange om ugen blev en hvid plastpose, som sulen selv havde hentet som adspredelse udsat for vild og lidenskabelig parring, hvilket der dog ikke kom meget ud af.












Kan dyr få stress?

Ja, det kan de. Vi kender alle til isbjørnene i zoologisk have, som kan vise stressadfærd og endda virke deprimerede og den adfærd de udviser kaldes med et fint ord, stereotyp adfærd. I de førnævnte zoologiske haver forsøges dette modvirket med berigelse af omgivelserne og blandt kæledyrene behandles det med kognitiv terapi og medicin, som det også kendes fra den humane verden. Men hvad med de vilde dyr, hvor der ikke umiddelbart er adgang for psykolog, psykiater eller lykkepiller. Ja, her forløber tilværelsen som oftest som den nu bedst kan forløbe. Således blev det for den vilde arktiske sule, der som fuglenes Robinson Crusoe, lå skibbruden på Christiansø og lidt efter lidt fik en mere og mere mærkelig adfærd. Denne adfærd blev studeret flittigt af de lokale skuttende sig i de blå overalls og ud gennem mørke brilleglas med pibe i mundvigen var diagnosen klar: Ø-kuller.

Denne repræsentant fra den nordligste del af Rigsfællesskabet var en forvildet gæst, formentlig blæst ud af kurs og blev i denne sidste del af sit liv en lille lokal sensation. Hvad sulen gjorde sulen egentlig ude på Christiansø? Det forblev en gåde og det eneste man kunne fastslå var sulens køn ud fra en DNA-test fra en af sulens fjer. Selv mødte jeg fuglen for første gang en mørk marts aften, hvor jeg under studietiden hjalp til med at undersøge de rugende edderfugles sundhed. På vej ned til havnetoilettet for at børste tænder, godt træt af at bære det sidste af min ”forskeroppakning” fra kajen blev jeg overfaldet af dette væsen og dets forsvar for sin mage, el-standeren, og skjult i mørket og med den bistre knurren fik jeg sådan et chok at jeg nær var faldet i havnen. Jeg kendte ikke til sulen på det tidspunkt og lederen på Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation, Peter Lyngs, måtte grine af mig gennem gløden i sin hjemmerullede cigaret så hans fuglekikkert vippede på maven af den blå anorak.


Sulen havde sin egen måde at være på og jeg opdagede den fik dagene til at gå med skiftevis at fange fisk og bygge rede. Det meste af sulens tid blev brugt på den stereotype adfærd med møjsommeligt at hente små effekter til sin uortodokse rede omkring den kære el-stander.

Sulen passede på mange måder godt ind på øen. Da jeg efter edderfuglespecialet fortsatte at hjælpe til med studierne af fuglene sammen med feltornitolog Peter Lyngs, bemærkede vi at sulen begyndte at blive mere fraværende og brugte mere tid ovre på Bornholm. Ø-kulleren var blevet så stor, at det alligevel var blevet for ensomt med el-standeren.

Den kære sule nåede aldrig hjem til Arktis igen og døde desværre i foråret 2018 til alles chok idet den var impliceret i et tragisk færdselsuheld og blev fundet slemt tilredt på en vej i Nexø, hvor hverken Falck eller dyrlæge kunne stille meget op og sulen derfor blev hjulpet af en jæger.

Sulen var dog til det sidste sin el-stander tro og forsvandt aldrig helt idet der blev medbragt rede materiale til el-standeren fra tid til anden.

Den hvide fugl med de blå øjne opnåede stor berømmelse og fik taget mange portrætfotos og kortfilm, som i dag ligger på Instagram og Youtube. Højdepunktet var da sulen kom med i Christiansøs turistbrochure.

Mange har vi mødt sulen på Christiansø og oplevet dens mærkelige adfærd. En fugls personlige tragedie og bristede illusioner om at vende hjem til Arktis blev vendt til noget positivt, i hvert fald af turristbranchen. Sulen bliver nok ikke husket i 200 år som den folkekære sanger, Kim Larsen, men hvem ved om dens knurren vil blive husket. Jeg synes dog det er på sin plads at mindes denne fugl med to minutters stille eftertænksomhed for de mange gode og sjove stunder den har bidraget med.


Åbningstider

Man-fredag: 08.00-17.00

Lør-søndag: Vagt

Helligdage: Vagt