Tandrens

Vores kæledyr har ligesom vi også brug for regelmæssig eftersyn af tænderne og mundhulen. Fordi problemerne ofte kommer snigende kan de være svære at opdage, men vil ofte have stor betydning for dyrenes livskvalitet.

Hunde og katte er fra toårsalderen ofte plaget med tandsten og tandkødsbetændelse fra kalksalte, der ophober sig på tænderne, hvilket kræver rensning af tænderne. Gøres det ikke, fører det til paradentose og operationskrævende tandbehandlinger. Unge hunde kan have mælketænder, som ikke falder ud. Mange store hunderacer knækker ofte en eller flere tænder i deres liv ved tygning i en hård genstand. Begge ting, som kræver operation. Læs vores klumme om tandproblemer hos hund og kat her.


Ved den årlige sundhedsundersøgelse vil mundhulen bliver undersøgt grundigt, og hvis der er tegn på sygdom vil tandrens og yderligere undersøgelse ofte være nødvendigt. Dette skal gøres i bedøvelse for at gøre et ordentlig stykke arbejde for både kælefyr og ejer.


Inden kæledyret lægges i narkose laves en grundig forundersøgelse og herefter lægges kæledyret i narkose, se mere her.


Vi anbefaler at der tages fuldmunds-røntgenundersøgelse første gang at kæledyret kommer til tandrens hos os. Tandrøntgen MEGET vigtigt, da vi ellers kan overse mange former for sygdom. Det er undersøgelser som viser at 4 ud af 10 sydomme ikke ses uden røntgenbilleder.

Senere vil tandrøntgen blive brugt på tænder som man er mistænkelig på.

Er der sygdom i nogen af tænderne vil disse blive vurderet og behandlet med plastfyldning, kirurgisk ekstraktion eller hvad der er nødvendigt.

Resten af tænderne vil blive renset med ultralyd og efterfølgende poleret (som vi kender det fra tandlægen).


Ved afhentning vil du blive informeret af dyrlæge om mundhulens sundhed og evt. gennemgang af medicin, røntgenbilleder og fremtidig forebyggende behandling i hjemmet.

Tandrøntgen hund og kat

Tandrøntgen før og efter ekstraktion af dårlig tand.

Tandrøntgen hund og kat
Dyrlægehuset Randers logo

Tandrens og tandbehandling af hund og kat


Vores behandlinger

Se alle vores behandlinger. Klik her.

Book en tid

Ring til +45 86 41 38 33 eller Klik her.

Vores dyrlæger

Mød vores dyrlæger og øvrige personale. Klik her.

Åbningstider

Man-fredag: 08.00-17.00

Lør-søndag: Vagt

Helligdage: Vagt