Kastration og sterilisation af kat

Der kan være mange grunde til at man ønsker at få sin kat steriliseret eller kastreret.

Se evt. vores klumme her.


Fordele og ulemper:

Fordelene ved at få sin kat neutraliseret er at man undgår løbetider, uønsket drægtighed, ingen risiko for sygdomme i livmoder og æggestokke, mindsker risikoen for infektionssygdomme så som katte-aids og katte leukæmi, sår og skrammer, kræft i mælkekirtler og strejfen.

Den største ulempe ved neutralisation er at risikoen for overvægt øges. Dette skyldes ofte både et sænket energibehov og øget appetit. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på vægten, specielt i månederne efter indgrebet. I skal altid være velkomne til at komme forbi til vejning og vejledning som skal til for at holde vægten.


Hvornår:

Vi anbefaler at indgrebet foretages ved ca. firemåneders alderen omkring de to kg legemsvægt og bør for hunkatten ske i dens seks første levemåneder.

Har du spørgsmål til indgrebet skal du endelig ringe til os.


Kirurgisk neutralisation:

Dette gøres i fuld narkose efter en grundig forundersøgelse, se mere her.

Operationen foretages efter nyeste operationsprincipper, for hunkatten fjernes ovarierne og for hankatten testiklerne. Kattene er typisk friske igen samme eller næste dag og vil være smertedækket de første dage efter operationen. Der foretages kontrol af operationssår efter 10-14 dage.


Hvis det ønskes kan kattene blive øretatoveret og/eller chipmærket under bedøvelsen.


Dyrlægehuset Randers logo

Kastration og sterilisation af kat


Vores behandlinger

Se alle vores behandlinger. Klik her.

Book en tid

Ring til +45 86 41 38 33 eller Klik her.

Vores dyrlæger

Mød vores dyrlæger og øvrige personale. Klik her.

Åbningstider

Man-fredag: 08.00-17.00

Lør-søndag: Vagt

Helligdage: Vagt